Sider

onsdag den 31. december 2014

De sidste afsluttede ufoer i 2014, del I

Flere ufoer er trævlet op og garnet lagt på lager. Forhåbentlig finder garnet anvendelse til andre ting, som i modsætning til ufoerne aldrig ville komme i brug, og derfor aldrig lavet færdigt.
 
Det var en maskinstrikket baktus

 
En håndstrikket bolero
 
 En maskinstrikket trøje i rib
 
 En håndstrikket babytrøje

 Et forsøg på at lave et rundt bærestykke som skulle have været en kjole
 
 Disse kedelige billeder er bare for min egen skyld og som dokumentation for at jeg nu også har fjernet disse ufoer og fordi de hører med til min strikke- og håndarbejds-dagbog.
Jeg mangler også at fremvise nogle færdige arbejder - de kommer senere......

mandag den 29. december 2014

Maskinstrikket trøje


Faktaboks

Opskrift: Eget design
Størrelse: Large
Garn: Knoll Supersoft
Farve: Sage Blue
Forbrug:  340 gram
Forbrug i år: 3973 gram
Fra lager: ja
Pinde/Nål/MS: -
Maskine: SP 8
Bem.: Trøjen er strikket til min far i julegave. Ærmerne havde jeg fået lavet alt for lange, så de er kortet af.

onsdag den 17. december 2014

Huer til Cuba

Midt i min egen oprydning vil jeg gerne gøre opmærksom på dette opslag. Det er ægte velgørenhed - og huerne bliver helt sikkert afleveret på rette sted. Det er altså bare at komme i gang - opskrifter findes også på Christuntes blog.

Billedet er lånt fra Christuntes blog.
Når julegaverne er overstået vil jeg også gerne bidrage - om det så kun skal blive til en enkelt hue.

lørdag den 13. december 2014

Maskinstrikket elefanthue




Faktaboks

Opskrift: Eget design
Størrelse: Barn
Garn: Supersoft
Farve: Redwood
Forbrug:  85 gram
Forbrug i år: 3633 gram
Fra lager: ja
Pinde/Nål/MS: -
Maskine: SP 8
Bem.: Filtet lige i overkanten, så den er blevet til en børnehue

fredag den 12. december 2014

Afsluttede ufoer

Ved en gennemgang af skabe og flyttekasser for at finde de filtede fingervanter, som jeg påbegyndte for et par år siden, fandt jeg frem til rigtig mange påbegyndte projekter, faktisk har jeg haft flere end 50 ufoer liggende da vi gik ind i 2014. Det nøjagtige tal kender jeg ikke endnu, men oprydningen er godt i gang og den rystende dokumentar vil blive vist på denne kanal :)

En maskinstrikket bolero, som jeg aldrig ville komme til at bruge.

 

 En lille cardigan i bomuld som ville blive slasket og miste faconen



Østerdalen skigenser er også endt på garnlageret. Min strikkefasthed har ændret sig og den ville blive for stor. Så en hurtig beslutning og den er også endt på lageret.



En filtet cardigan i skyggestrik som jeg stadig synes er flot, men jeg ved at jeg ikke orker at strikke den færdig, så den er også trævlet op og garnet lagt på lager.


 
Et færøsjal i håndspundet garn er også trævlet op i erkendelse af at jeg vil aldrig komme til at bruge det, og garnet var varierende i farve. Nu er det trævlet op og jeg har planer om at spinde noget mere og så farve garnet i håb om at det vil blive så ensartet at det kan bruges til en trøje.
 

 
Det var så 5 afsluttede projekter, og der er flere på vej.

torsdag den 11. december 2014

En fridag.....

I dag har jeg fri og jeg nyder min morgenkaffe, mens jeg surfer rundt på nogle af de blogge jeg følger. En lettere forkølelse generer mine bihuler, så jeg har forkælet mig selv med en Hollandsk Kreuter - min yndlings bjesk. Den er mindst et år gammel, så det er ikke så ofte jeg er i flasken.
Morgenmaden i dag er en skive rugbrød med dansk honning og dertil varm kaffe.

 
Bagved ser du en anden flaske. Det er Sct. Knuds Snaps som trækker. Den skal sies om et par dage, og så er det spændende hvordan den smager.


Lysestagen her har jeg fået foræret af en fjern slægtning for mange år siden. Den er hjemmelavet som kopi af en gammeldags stage, hvor det nye lys kunne sidde i holderen på siden af stagen og når der kun var en lille stump tilbage blev den sat fast mellem fire små "pigge" ovenpå. Netop den egenskab er grunden til at jeg har fundet den frem - jeg synes det er spild at smide de små stumper lys ud, så dem brænder jeg nu, når jeg spiser morgenmad, og det er helt perfekt på en dag som denne, hvor der ikke er meget tegn på at det overhovedet vil blive lyst.

Nu må jeg vist hellere komme til at jule lidt...............

onsdag den 10. december 2014

Pulsvarmere


Faktaboks

Opskrift: Kopi som fulgte med garnkøbet.
Størrelse: Dame
Garn: Mirasol
Farve: 2072
Forbrug:  41 gram
Forbrug i år: 3548 gram
Fra lager: Nej
Pinde/Nål/MS: 4
Maskine: -
Bem.: Dejlige, bløde og varme.

lørdag den 6. december 2014

Amaya, er blevet voksen

Jeg ville finde et par påbegyndte vanter i mine gemmer - det har resulteret i at denne dag kommer til at stå i oprydningens tegn. Jeg har fundet adskillige ufoer, men endnu ikke vanterne.
Nu har jeg afsluttet et projekt mere - Rasmillas 'Amaya, er blevet voksen' har ligget i flere år og jeg har ikke lyst til at lave den færdig, så derfor er den trævlet op, og garnet lagt tilbage på lager

torsdag den 4. december 2014

My favorit color


 

Faktaboks

Opskrift: My favorite color
Størrelse: -
Garn: Hjerte Pico
Farve: Denimblå
Forbrug:  469 gram
Forbrug i år: 3507 gram
Fra lager: ja
Pinde/Nål/MS:
Maskine: -
Bem.: Kropsnær trøje som er strikket oppefra og ned med "påsat ærme". Skal forsøges igen men med sadelskulder.

tirsdag den 18. november 2014

Sarah Lund Sweater


 
Faktaboks

Opskrift: Sarah Lund sweater efter eget design.
Størrelse: Large
Garn: Håndspunden garn. Brun finuld og naturhvid godtlænderblanding
Farve: Brun og naturhvid
Forbrug:  629 gram
Forbrug i år: 3038 gram
Fra lager: -
Pinde/Nål/MS: 5½ og 6
Maskine: -
Bem.: Stjernemønsteret er tegnet af fra et billede på nettet. Raglan-mønsteret er beregnet efter strikkeprøve, strikket oppefra og ned med nakke højere bag ved hjælp af vendestrik.
Den brune finuld er spundet med langt udtræk og meget rustikt. Farveforskellen i hammen kunne have været blandet bedre.

søndag den 16. november 2014

Status nytårsforsæt

Normalt har jeg ingen nytårsforsætter, fordi jeg mener de kun er til for at blive overtrådt. Trods det valgte jeg alligevel at sætte et sidste år og nu må jeg hellere lave en status på det, for så har jeg 1½ måned til at bevise det modsatte - altså at det kan holdes.
Status nu er at jeg har købt maskingarn til 2 sømandscardigans hos Masken, men det var en af undtagelserne, så det er ok. Der er også købt lidt til supplement og følgetråde, så det er også ok. Derimod er der påbegyndt for mange projekter i forhold til de afsluttede, så det må jeg se at få gjort noget ved.................
Noget mangler bare at blive vist frem her.

En herretrøje der har ligget stille måske i 20 år blev trevlet op tidligere i år og garnet lagt på lager.
Der er strikket af noget af det, så det tæller naturligvis godt i regnskabet. Billede af den trøje senere.
God søndag til alle derude.

fredag den 14. november 2014

Pagode


Faktaboks

Opskrift: Pagode af Hanne Falkenberg
Størrelse: Large
Garn: Kauni
Farve: Rød, cyklamen, orange og gulgrøn
Forbrug: 705 gram
Forbrug i år: 2409 gram
Fra lager: Ja, men med supplement da der ikke var nok.
Pinde/Nål/MS: 3.5
Maskine: -
Bem.: Trøjen er blevet alt, alt for stor, så den ligger i skabet indtil videre.

torsdag den 13. november 2014

Elefant

Faktaboks

Opskrift: Gratis opskrift fundet på nettet.
Størrelse:
Garn: Bomuldsgarn nr. 8
Farve: Blå, Rød, Grøn, Hvid og Sort
Forbrug:  250 gram
Forbrug i år: 1704 gram
Fra lager: ja
Pinde/Nål/MS: 4
Maskine: -
Bem.: Elefanten er givet bort som gave. Fakta er derfor ud fra hukommelse.

torsdag den 30. oktober 2014

Spindekursus

I weekenden var jeg på spindekursus hos Uggerby Husflid med Karin Hørkilde som underviser. Som altid var det en stor fornøjelse og fantastisk inspirerende.

Her er lidt billede-spam fra weekenden.








Birgit og jeg fik brugt vores hjemmelavede blending boards. De er ikke så store, men har også kun kostet under det halve. Vi kunne bruge fra Karins reste-sæk, hvilket alle vist benyttede sig flittigt af. Vi kunne også prøve Karins Wool Hackle, og det er netop det fantastiske ved sådan et kursus, - muligheden for at prøve ting af og lære nyt.



Der var en del som havde spundet for mange år siden, og som gerne ville have kunsten genopfrisket, og de fandt hurtigt rytmen igen, når rokken blev smurt og eventuelt efterset af en kyndig underviser.

Der var også to nybegyndere. De ventede tålmodigt til alle andre var kommet i gang, så Karin kunne koncentrere sig helt og holdent om dem. Den ene havde været heldig at finde en ashford rok i en genbrugsbutik til rimelige penge, den anden lånte en tilsvarende. Begge fik de lavet deres helt eget superflotte og unikke garn.






Her er hvad jeg fik ud af weekenden. 



Fra venstre er det første bundt lavet af en af de "orm" som Karin lavede da hun demonstrerede blending boarded samt den uldslange jeg fik lavet da jeg afprøvede Karins Wool Hackle. Det næste bundt er blå og oliven fibre som jeg har blended på mit eget blending board. Det er tvundet med en tråd merino fra Juno Garn, og skal gerne bruges til at færdiggøre den trøje jeg er ved at strikke af garnet fra sidste kursus. Næste bundt er spundet af nogle af Karins rester og kun løsnet og gjort luftigt med fingrene. Det sidste bundt længst til højre er lavet af de "orme", jeg lavede, da jeg skulle afprøve det færdigkøbte blending board. Alt garnet er spundet med langt udtræk, og de tre af bundterne er tvundet med en gråbrun sytråd. Jeg er meget spændt på hvordan det ter sig, når jeg skal strikke af det.
Herunder ses ulden til de to sidste bundter inden det blev spundet.



fredag den 17. oktober 2014

Regnvejr

Som de fleste vel efterhånden ved har det regnet rigtig meget i Vendsyssel - heldigvis bor jeg i den vestlige del, og vi er heldigvis ikke så hårdt ramt. Det svupper når jeg går på græsplænen, men der er ingen oversvømmelser.
Jeg måtte dog køre sønnen til Aalborg, så han kunne komme med det planlagte tog, da DSB kort forinden havde indstillet al togtransport nordenfjords. Kort før aften fangede jeg denne flotte himmel med mit kamera. Det lysnede fra vest.

tirsdag den 14. oktober 2014

Av min tå

går var jeg så uheldig at støde tåen ind i en klapkasse. Av for den det gjorde ondt, og den ser heller ikke så pæn ud.


Det er ikke særligt rart at gå eller at have sko på - det bliver forhåbentlig bedre inden jeg skal på arbejde igen.

søndag den 5. oktober 2014

Efterår

Det er blevet efterår så jeg syntes bloggen skulle klædes i efterårsfarver.

Forrige fredag var jeg sammen med spindepigerne. Det er altid en meget hyggelig dag, hvor vi gør meget andet end at spinde. Vi laver jo hver især andet håndarbejde end strik og spind, så der er altid en som har noget at vise frem eller en som ønsker råd eller vejledning.

                          

                          

Da jeg kom hjem fik jeg spundet og tvundet det sidste af en portion mørk finuld. Det er blevet til det blødeste rustikke garn, og det er vasket, tørret og klar til at strikke af.

                                        

Hvad det skal bruges til er ikke helt afgjort endnu, men der er rester fra strandskadesweateren som det kan strikkes sammen med. Sara Lunds stjernetrøje er bestemt en mulighed.

Om tre uger skal jeg på spindekusus arrangeret af Uggerby husflidsforening og med Karin Hørkilde som underviser. Jeg glæder mig meget, og har lige nu travlt med at strikke på en trøje hvor jeg bruger det garn jeg lavede sidst jeg var på kursus.
 
 
Det er spundet af uldrester som Karin havde med, og hvis ikke jeg har garn nok, bliver jeg nødt til at lade en mindre pæn side af mig træde i karakter, og som en anden grip overfalde kurven med rester i samme øjeblik den bliver sat frem, såfremt altså at Karin medbringer en sådan kurv som hun plejer.

                        

Ulden er tvundet sammen med en tråd mørkeblå merino fra Juno Garn, og strikkes sammen med en tråd Blackhill Silk Kid Mohair fra Garnudsalg. Cardiganen strikkes som topdown raglan i retstrik, 4 p med 1 tråd silk mohair og 4 p med begge tråde. På den måde rækker den håndspundne uld lidt længere.