Sider

søndag den 5. oktober 2014

Efterår

Det er blevet efterår så jeg syntes bloggen skulle klædes i efterårsfarver.

Forrige fredag var jeg sammen med spindepigerne. Det er altid en meget hyggelig dag, hvor vi gør meget andet end at spinde. Vi laver jo hver især andet håndarbejde end strik og spind, så der er altid en som har noget at vise frem eller en som ønsker råd eller vejledning.

                          

                          

Da jeg kom hjem fik jeg spundet og tvundet det sidste af en portion mørk finuld. Det er blevet til det blødeste rustikke garn, og det er vasket, tørret og klar til at strikke af.

                                        

Hvad det skal bruges til er ikke helt afgjort endnu, men der er rester fra strandskadesweateren som det kan strikkes sammen med. Sara Lunds stjernetrøje er bestemt en mulighed.

Om tre uger skal jeg på spindekusus arrangeret af Uggerby husflidsforening og med Karin Hørkilde som underviser. Jeg glæder mig meget, og har lige nu travlt med at strikke på en trøje hvor jeg bruger det garn jeg lavede sidst jeg var på kursus.
 
 
Det er spundet af uldrester som Karin havde med, og hvis ikke jeg har garn nok, bliver jeg nødt til at lade en mindre pæn side af mig træde i karakter, og som en anden grip overfalde kurven med rester i samme øjeblik den bliver sat frem, såfremt altså at Karin medbringer en sådan kurv som hun plejer.

                        

Ulden er tvundet sammen med en tråd mørkeblå merino fra Juno Garn, og strikkes sammen med en tråd Blackhill Silk Kid Mohair fra Garnudsalg. Cardiganen strikkes som topdown raglan i retstrik, 4 p med 1 tråd silk mohair og 4 p med begge tråde. På den måde rækker den håndspundne uld lidt længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar