Sider

tirsdag den 26. marts 2013

Stille.....

Der har været rigtig stille her på kanalen, men det er nu ikke fordi der ikke er sket ting og sager.
Jeg har haft besøg af min spindegruppe og var så heldig at blive inviteret med ud til en økologisk fåreavler og hente uld. Det blev til 4-5 hamme af henholdsvis hvid og mørk uld. Det er alt sammen vasket og tørret. En af de mørke er også kartet og spundet - og sørme også strikket til en trøje.
Her ses bærestykket som er strikket af lysegrå godtlænder, som jeg købte for et par år siden, iblandet noget af ulden fra vores farve-lege-dag sidste år. Billeder af den færdige trøje kommer senere, når enderne er hæftet.
 
Herunder ses noget af al den vaskede uld, som jeg havde liggende til tørre både i stuen og på badeværelset. Jeg var træt af, at bryggerset lugtede som en fårestald.