Sider

fredag den 29. april 2011

Den er her endnu......



Har set den igen her til morgen. Vil så gerne finde et bur og prøve at indfange den. Tilsyneladende er der ingen som mangler den. Jeg vil prøve at kontakte dyrlægerne, når de "vågner". Måske har de et bur jeg kan låne.

onsdag den 27. april 2011

En lille blå undulat

Denne lille blå undulat har jeg set flere gange denne morgen. Jeg kontaktede P4 Nordjylland og bad dem efterlyse ejerne. Jeg håber det lykkes at finde dem - og efterfølgende at indfange den.


Kniplebræt


Min moster har fået dette kniplebræt i overskud - derfor er det til salg. Prisen snakker vi om. Der medfølger ikke andet tilbehør.

lørdag den 16. april 2011

Velvære

Så kom der 2,1 km mere på kontoen. 10 dage skulle der gå før jeg igen kom ud af døren, og jeg tør snart ikke fortælle, at det faktisk var ømhed i musklen foran på skinnebenet der har afholdt mig fra at komme ud igen. Først kunne jeg ikke og da ømheden var aftagende var der andre aftaler, som gjorde at jeg ikke turde løbe risikoen for ny ømhed.
Min gymnastikleder siger altid, at vi må gerne få godt ondt, men ikke ondt ondt.
Forhåbentlig går der ikke ti dage inden næste tur........Den følelse af velvære jeg føler nu, er det hele værd. Prøv bare selv, hvis ikke du tror mig.

Sommerfuglen


Denne trøje har jeg haft hængende på min gine en rum tid og den er der endnu. Den er blevet for stor og jeg kan simpelthen ikke filte den så meget i bredden at jeg nogensinde kommer til at passe den. Øv!
I påsken får jeg besøg af min moster, og hun er noget mere barmfager end jeg, men jeg tror ikke hun vil bruge en trøje i røde striber, så jeg ender nok med at klippe i den. Jeg er ikke sikker på jeg orker at gøre et nyt forsøg, for det tager en krig at montere den med belægninger og dobbelt krave, men gennemført det er den.

torsdag den 7. april 2011

Cumulus

Fakta:

Opskrift: Cumulus fra Annette Danielsens bog "Strik Naturligvis"
Størrelse: Large
Garn: 2 tråde Arwetta og 1 tråd Lana Grossa Merino
Forbrug: 925 gram
Bemærkninger: Er meget tung og tager dage om at tørre, trods centrifugering. Bør strikkes i uldgarn med en lang løbelængde.

Kjole


Denne kjole fik jeg syet færdig i aftes. Det er længe siden jeg har syet, og må med skam meddele, at jeg tidligere kun har syet én trøje på den overlocker, jeg købte brugt for flere år siden. Det er naturligvis synd og skam, at den ikke bliver brugt. Kjolen her er efter et nyt mønster og når jeg har den på er jeg vældig glad for synet når jeg står med fronten mod spejlet. Det kniber mere, når siden vender til. Holdningen er ganske enkelt forfærdelig og jeg hader at maven stikker længere frem end brystet.

Det må der gøres noget ved, så i går tog jeg turen ud i det grå og våde vejr med løbesko på. 5 minutters gang, 1 minuts løb, 5 minutters gang, 1 minuts løb og 3 minutters gang. Det blev til lidt mere end de 15 minutter, for jeg skulle jo helt hjem. Og jeg overlevede. I aftes kunne det godt mærkes at der var brugt uvante muskler, selvom motionsgymnastikken kun lige er stoppet for sommeren og Zumbaen kører endnu.

I går eftermiddags var jeg så på biblioteket for at hente og aflevere bøger. Sund by personalet var tilstede, så jeg benyttede lejligheden til at få tjekket blodtryk og kulilte. Begge dele var heldigvis fine, de anbefalede mig stavgang eller cykling frem for løb, da løb er temmelig belastende for svage led. Jeg har nu besluttet at give det en chance, men ellers må jeg jo sadle om.

Så mangler jeg lige at få indarbejdet rutinen med at træne mavemuskler og bækkenbund hver dag. Det gjorde jeg i mine unge dage, så jeg ved jeg kan. Dengang lavede jeg øvelserne selvom jeg kom hjem - "skide fuld og på rulleskøjter".

Hvirvelvind


Fakta:
Opskrift: Hvirvelvind fra Annette Danielsens bog "Strik Naturligvis"
Garn: 400 gram Supersoft i farven Oxford fra lageret
MS: 8 /7
Bemærkninger: Næste gang kan MS sættes ned til f.eks. 7 / 6.2 og strik færre vendinger yderst i kilerne.

søndag den 3. april 2011

Til salg: Cardigan i vendestrik - Solgt


Denne cardigan med ½-lange ærmer i vendestrik er til salg for garnets pris 225 kr + porto.
Garn: Kauni
Hel længde: 54 cm
½ brystvidde: 49 cm

lørdag den 2. april 2011

Øv, øv, øv........

Jeg har i snart et par timer forsøgt at lave et indlæg med billeder af min hvirvelvind, men efter udgivelse ligner indlægget overhovedet ikke det jeg havde lavet, så nu må I vente........

fredag den 1. april 2011

Og det halve Kongerige.......

Opskrift: Det halve Kongerige
Garn: Håndspunden merino
Det er ganske enkelt et fantastisk mønster at strikke, omend takkerne kan blive lidt ensformige. Det var et problem at ulden ville filte ved strikning af takkekanten. Løst ved at flytte et mindre antal masker over på pinden der strikkes med.

Det hele Kongerige....

Dette svøb er givet til et kært par i min nærmeste familie, som venter deres første barn til maj.
Det er strikket i Rheuma Wolle som jeg finder perfekt til formålet. Let, blødt og lækkert.

Færdig strik 2009 og 2010

Her er en collage med nogle af de ting jeg har strikket i 2009 og 2010. Har vist ikke fået alle par strømper med, men det går jo nok. Cardigan'en i regnbuefarvet Kauni garn blev for lille efter filtning i vaskemaskine. Derfor bruger jeg nu tørretumbleren til filtning, da den er nem at stoppe for prøvning. Ballonkjolen blev også i det mindste, så den er solgt og går nu rundt i det Århusianske. Den skal strikkes på et senere tidspunkt, men løst og i håndspunden garn. Begge par filtede futter er slidt op, og nu har jeg købt hjemmesko med fast sål. Det er så behageligt ikke at skulle skifte for at hente ting i garagen eller på tørresnoren.

Hvornår mon jeg bliver mobbet med blålige farver??????