Sider

lørdag den 30. december 2017

Godt nytår

Jeg ønsker alle en glædelig bagjul samt et godt og lykkebringende nytår

Året 2017 har været et år på godt og ondt. Den 26. juni blev jeg sygemeldt med en akut stressreaktion. I uge 42 begyndte jeg på samme arbejdsplads, men i dagvagt med blot 2 x 1 time. Den langsomme start, som har strækket sig helt indtil nu har været rigtig god og vigtig for mig. Jeg håber aldrig, at jeg havner i det hul igen. Pr. 1. januar er jeg raskmeldt og har fået lov at prøve 3 måneder i dagvagt, hvorefter jeg kan vende tilbage til min aftenvagt, hvis jeg ønsker det. Det er simpelthen en værdsat gave fra min leder, som jeg ellers ikke har det bedste forhold til, fordi vi kommunikerer så dårligt med hinanden, at vi begge bliver usikre. Det er naturligvis min udlægning, men at vi har kommunikationsproblemer bakker både FOA og jobcenteret mig op i.

Det er blevet til meget lidt håndarbejde i dette halvår, så de ambitiøse mål jeg havde sat mig er slet, slet ikke nået. Det gør ikke spor, - jeg har lavet så meget andet. 😀

Julen har i år været en af de bedste i flere år. Det skyldes selvfølgelig blandt andet, at jeg havde fri juleaften. Min far og sønnike var her fra fredag til torsdag, jeg var på arbejde i dagvagt lørdag, søndag, onsdag, torsdag og i går. Den 24. om formiddagen mens jeg var på arbejde inviterede jeg eksmanden og dennes hustru til at fejre juleaften med os, da de var i sommerhus her på egnen. De takkede ja, og det er en væsentlig årsag til at min jul har været fantastisk. Selvom sønnike er 27 år, viste det sig at det betød rigtig meget for ham, at kunne fejre juleaften med både far og mor, og at kunne give så lykkebringende en overraskelse til sønnen er en gave i sig selv.

Jeg fik rigtig mange dejlige gaver denne jul. Chokolade, en automatisk garage-portåbner, en nederdel fra LauRie, en Henri Lloyd skjorte, Femilet "Mary" BH og pants og bogen "Under Bjælken". Fra mine naboer fik jeg et gavekort til en luksus fodbehandling, fodsalt, vin, nødder og mandler. Vi er normalt ikke på julegaver, men det skyldes at sønnike og jeg i efteråret fældede og fjernede både deres og mine grantræer, som var blevet alt for voldsomme. Til sønnike var der vist både middag for to og biografbilletter.

I eftermiddag får jeg gæster, min fætter og hans hustru, dejligt da det er mere end et halvt år siden sidst. I morgen er det først gudstjeneste kl. 9, brunch hos en nabo kl. 10 sammen med flere naboer, nytårsmiddag kl. 17.30 hos en anden nabo sammen med naboer, venner og bekendte. Heldigt at jeg fik lov at få fri nytårsdag. Tak Dorthe.


tirsdag den 12. december 2017

Sømandscardigan nr. 11



Faktaboks

Opskrift: Sømandscardigan
Størrelse: 42
Garn: Supersoft
Farve: Straw
Forbrug: 336 gram
Forbrug i år: 2077 gram
Fra lager: ja
Pinde/MS: SP 8
Maskine: KH 965
Bem.: Jeg har brugt mønsteret fra Masken som udgangspunkt, men lavet mine egne beregninger.

Scylla strømper




Faktaboks

Opskrift: Scylla
Størrelse: 39
Garn: Arwetta Classic fra Filcolana og Kaffe Fassett Design Line fra Regia
Farve: Koral og Rød Multi
Forbrug: 69 gram
Forbrug i år: 1741 gram
Fra lager: ja
Pinde/MS: 2½
Maskine: -
Bem.: Atter en gang mit foretrukne mønster til restegarn.