Sider

tirsdag den 29. marts 2011

En tur til Tversted

I går var Lis og jeg en tur i Tversted. Lis skulle bytte noget garn hos Isager, - og jeg var nem at lokke til at styre bilen, vel vidende at jeg ville have mere garn med hjem.
Her er hvad jeg købte
150 gram Tvinni Tweed i rød og 200 gram Isager Alpaca 1 i orange, samt opskriften på Kabler. Den forelskede jeg mig i første gang jeg så kjolen i vinduet.
Det skal bruges sammen med tidligere indkøbt garn

søndag den 27. marts 2011

En stille søndag

Sidste søndag aften til sengetid opdagede jeg en fejl i snoningerne på min "Nostalgi" af Annette Danielsen. ØV.
Fejlen var sandsynligvis lavet lørdag aften og jeg havde strikket det meste af søndagen.
I går tog jeg mig sammen og rettede fejlen - med saks, nål og tråd (garn), så nu går det atter fremad. Jeg har også fået lavet min køreplan til forstykkerne - ellers kan jeg ikke holde styr på hvor jeg er kommet til.
I mandags begyndte jeg på Christel Seyfarths fuglejakke. Et kit jeg har haft liggende i mere end 1 år.
Jeg tror den bliver rigtig, rigtig god.
Garnholderen bag er egentlig designet til brug ved strikkemaskinen, men den virkede ikke efter hensigten. Den er derimod perfekt til dette formål.....

lørdag den 19. marts 2011

Er her endnu........

Hold da op - det er længe siden og mange ting har ændret sig siden sidst. Jeg bor dog stadig her midt mellem kloster og hav. I morgen skal jeg være sammen med de kreative "tøser". Det glæder jeg mig til.