Sider

søndag den 27. juli 2014

Så kom regnen.......

....og med den også torden. Det bryder jeg mig ikke om - altså tordenen. Regnen er ok - den trænger vi til. Det har heller ikke været helt så varmt som de foregående dage. I aftes faldt temperaturen pludselig 4 grader og det er som om den har holdt sig på det lidt lavere niveau, og derfor vovede jeg også at motionere lidt her først på dagen. Her har temperaturen været de seneste dage været 32, 31, 33 og 35 grader. Det er meget i overkanten, når man hører til dem, der synes at dejligt sommervejr = temperaturer på 21-23 grader.
Nu vil jeg sætte mig en times tid med strandskade-sweateren. Den vil jeg snart gerne ha' færdig og så er tordenvejret forhåbentlig overstået.
God søndag derude.

tirsdag den 22. juli 2014

En opdatering.......

..........bliver det ikke, bare en konstatering af at der igen er gået rigtig lang tid siden sidst. Facebook-grupper fik overtaget, men jeg synes nu bloggene er mere "langtidsholdbare".

For 8 dage siden kom jeg galt afsted på arbejde. Vi må ikke prøve at forhindre klienter i at falde, og det er der en god grund til - vi kan nemlig selv komme til skade. Mine reflekser var hurtigere end bevidstheden, så jeg greb ud efter en klient, og kom i nærkontakt med et armlæn omkring et handicap-toilet. Det gav denne flotte tatovering, som nu i skrivende stund har ændret farve til lilla og gul. Det ser værre ud end det er og jeg slipper sandsynligvis uden men. Det samme gør klienten :)