Sider

tirsdag den 31. marts 2015

Dirty dancing

I dag for en uge siden drog jeg en tur til Sjælland. Årsagen var at moster, kusine og jeg for et år siden købte billetter til Dirty dancing i Tivoli. Moster og jeg tog toget til Hillerød, hvor vi kunne bo hos kusinen. Onsdag var vi i København, hvor jeg gerne ville se kronjuvelerne på Rosenborg

Billede lånt fra Rostenborg Slots hjemmeside

og de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg, hvor vi var heldige at kunne “hægte os på” en skoleklasse som fik en yderst velfortalt lektion i den Danmarkshistorie som fortælles i gobelinerne. Imponerende og flotte lokaler og et dejligt besøg.

Riddersalen_foto_Mikkel_Gronlund_500x270px[1]

Jeg må tilstå at Rosenborg Slot var lidt af en skuffelse. Der var kun få sæt af juvelerne udstillet og lokalerne på slottet var beskidte og dårligt vedligeholdte. Lokalerne trænger til at blive brugt til repræsentation – så ville de sikkert tage sig lige så fine ud som lokalerne på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor Dronningen onsdag åbnede udstillingen “Hendes Majestæt Dronningen 75 år. En dragtkavalkade.”

images[6]

Morsomt at se nogle af de flotte kjoler og dragter, som vi jo ellers kun ser på tv. Selve slottet og især slotskirken er i sig selv et besøg værd. Utrolig flot og velholdt. Tiden og vejret var ikke med os, så det blev ikke til en spadseretur i haven eller rundt om slotssøen – det må vi have tilgode til næste gang.

Sidst på eftermiddagen drog vi atter til København. Checkede ind på Hotel Ansgar og gik derefter ud i byen for at spise salater hos Wedofood på Halmtorvet. Vi bestilte tre forskellige salater og delte. Skønt at smage lidt forskelligt. Vi fik

Herre: Salatmiks, pulled pork, syltede rødløg, rugbrødscroutoner, sojabønner, kartofler og chiliolie.

Favoritten: Salatmiks, kylling, chiliristede peanuts, gulerødder, sojabønner, tang og Gomadressing.

Omega: Quinoa, varmrøget laks, haricot vert bønner, grillede peber, ristede græskarkerner, forårsløg, chiliolie og fransk dressing.

Jeg er især vild med den sidste. Jeg har været for nærig til at købe Quinoa fordi jeg aldrig havde smagt det – så nærig er jeg ikke mere.

Efter salatbaren gik vi på kaffebaren Baresso i Bernstorffsgade. Kusinen gav varm chokolade og diverse dessertkager. Puh, hvor var vi mætte da vi spadserede over gaden og ind i Tivoli. Endelig var vi nået til turens højdepunkt

DirtyDancingNyhed-October-100000

Pladser på 3. række som i virkeligheden var 2. række. En goodie bag med lækkerier. Skuespillere/dansere som heldigvis også viste sig at være mennesker, da de knækkede sammen af grin og først efter flere forsøg kom videre. Behøver jeg at sige at vi som publikum grinende så tårerene trillede. En helt igennem fantastisk oplevelse.

Til jer der ikke har set den og ikke har billet – skynd jer at købe billet til opsætningen i Operaen i 2016 – det vil I ikke fortryde.

Efter forestillingen var det tid for afsked med kusinen og nogle få timers søvn inden turen kl. 6.50 atter gik mod Jylland og Vendsyssel. Ingen tvivl om at jeg er Vendelbo – det eneste jeg godt kan misunde de kære “Tjøvenhavnere” er deres mulighed for et noget mere alsidigt teaterliv – og sidste øjebliks billetter til billige penge.

onsdag den 18. marts 2015

Sømandstrøje nr. 6

 
Jeg har lavet en byttehandel med en af pigerne i min spindegruppe. Jeg har strikket en sømandstrøje til hende og hun skal hjælpe mig med at omsætte min søns konfirmationsjakke til en taske.
Faktaboks
Opskrift: Sømandstrøje ala Ulla Millings
Størrelse: XS
Garn: Tynd uldkvalitet fra Ulstrup-garn
Farve: Mørkeblå
Forbrug: 460 gram
Forbrug i år: 2400 gram
Fra lager: nej – Inger har leveret
Pinde/Nål/MS: SP 2,1
Maskine: Brother KH965
Bem.: Måtte godt have været en smule videre i ærmerne, samt et par centmeter ekstra i lændden. Tror der er garn nok til en mere, hvis hun ønsker ændringerne.
Trøjen er ikke så nem at se, men modellen er den helt klassiske med rund hals. Billedet herunder viser den fantastiske udsigt over Hirtshals, som Inger nyder på billedet.


søndag den 8. marts 2015

Klitrose sjal

Der er gået lidt tid siden sidst, men det er også en af de større ufoer jeg har arbejdet med at færdiggøre. En af dem som det bare er så dejligt at kunne fjerne fra listen.

P3080499

P3080502

Faktaboks
Opskrift: Klitrose sjal af Christel Seyfarth
Størrelse: -
Garn: Supersoft fra Holst Garn
Farve: 7 forskellige blå-grønne nuancer og 8 forskellige røde-pink nuancer
Forbrug: 457 gram
Forbrug i år: 1940 gram
Fra lager: nej
Pinde/Nål/MS:
Maskine: -
Bem.: Sjalet er kæmpestort, men jeg er glad for farverne så det skal nok komme til at varme mig på kølige sommeraftener. Kanten har jeg strikket hele vejen rundt – først fra retten, derefter strikket maskerne op fra vrangen og til sidst strikket dem sammen samtidig med aflukning med dobbelt garn.