Sider

torsdag den 31. januar 2013

Mystery socks 2013 nr. 1


Faktaboks

Opskrift:  Mystery sock 2013 af Kirsten Kapur
Størrelse:  small
Garn:  Filcolana arwetta classic
Farve:  277 Coral
Forbrug:  65 gram
Forbrug i år:  65 gram
Fra lager:  nej
Pinde/MS:  3
Maskine:  -
Bem.:  Er blevet 1 cm for kort

torsdag den 17. januar 2013

Dacapo

Så blev jeg færdig med reparationen af Dacapo og den ligger i vaskemaskinen, så den kan blive færdig til brug. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet, selvom der ved nærmere eftersyn naturligvis er forskel på det mønster der dannes ved udtagning på hver side af midtmasken og det mønster der dannes ved indtagning på hver side at midtmasken. Forskellen er dog så lille, at kun de der kender til reparationen vil kunne se forskellen.

søndag den 13. januar 2013

Reparation Dacapo

 
Efter at have været i nærkontakt med min strikkemaskine var ærmerne på min Dacapo blevet lidt flossede i kanten. Derfor har jeg afmonteret den nederste trekant og er ved at strikke nye. Den første er færdig og jeg er godt på vej med den sidste. For eftertiden er det forbudt at bruge striktrøjer ved strikkemaskinen.

søndag den 6. januar 2013

Pakkekalender

Før jeg pakker juletingene ned for denne gang, vil jeg lige vise jer dette patchworktæppe, som jeg syede til sønnen for ca. 20 år siden. Et tæppe som jeg glædes over hvert år, når jeg hænger det op. Det er en af de få ting, som jeg er overbevist om, at sønnen vil bevare og glædes ved - også når jeg ikke er her mere, da der er så mange søde minder knyttet til den.
Et af mine yndlings er da sønnen skrev til julemanden:

Kære Julemand
Vil du ikke nok lægge nogle hundekiks til min hund. Den har også været sød.


fredag den 4. januar 2013

Brødkurv

Har også syet denne brødkurv. Stoffet er købt hos Postgaarden og ideen er sammesteds fra.
Det er skønt at kunne veksle lidt mellem strikke- og sytøj. Det er kroppen glad for, da ensformigt arbejde jo er temmelig belastende.

Mysteri Sock 2013

Så har jeg også fået strikket første del af strømperne i Mysteri Sock 2013

tirsdag den 1. januar 2013

Godt Nytår

ønskes I alle derude i blogland.
Er lige hjemme for at være hos hunden indtil der igen falder ro over nytårsfyrværkeriet. Har naboens datter med. Vi har set fyrværkeriet fra køkkenvinduet. Nu sover både barn og hund. Rasmus synger i fjernsynet og jeg syr lidt på et patchwork tæppe. Venter lige lidt inden jeg vender tilbage til selskabet.....