Sider

onsdag den 4. januar 2023

T-shirts og boxershorts

 Min far har arbejdet som ufaglært tømrer i mange år og da jeg fik min skæremaskine måtte jeg simpelthen sy en t-shirt og sætte dette tryk på. Det er efterhånden nogle år siden, men forleden dag siger han til mig at han er glad for dem fordi de er så behagelige at have på.

Jeg må se at få omsat noget af det stof der ligger i skabet til nye t-shirts til ham.



Denne t-shirt var nok en anelse for vild for min far. Jeg har i hvert fald ikke set ham i den særlig mange gange. Boxershortsene gav jeg sønnen til fødselsdag. Geparden er et hurtigt dyr og det symboliserede fint at han fik kæreste, købte hus og blev far på under 13 måneder. De små bukser var til det ventede barnebarn. Det faldt ikke i svigerdatterens smag.......


Boxershorts til min far. Første melding var at de ikke føltes helt så gode som de købte. Derfor er det blevet ved det ene par. Jeg har dog senere observeret at han bruger dem. Måske de bare skulle "gåes til"



Denne t-shirt har min far også næsten slidt op.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar