Sider

torsdag den 19. januar 2023

Guldbryllupsgaver

 24. juli 2021 havde min moster og onkel guldbryllup. I stedet for fest havde de inviteret børn, svigerbørn og børnebørn i et luksus sommerhus her i området. Det betød at jeg som den eneste udover efterkommerne fik en invitation med mulighed for overnatning. Dejligt.

Hvad skal man give et guldbrudepar der intet mangler? De fik æren af at få de første ting jeg vævede. Fire af de første seks viskestykker samt to halstørklæder.

Desværre fik jeg ikke taget så mange billeder, men det jeg har er her.....


Tørklæderne er vævet i Coast i lærredsvævning, det ene som det kan ses af ovenstående trend i sort/lilla, det andet i samme mønster men i sort/grå.


Viskestykkerne er stribet i ubleget og 2 nuancer grøn bomuldstrend 16/2 med islæt af ubleget hør 16/2 - 2 stk., halvbleget hør 16/2 - 2 stk. og ubleget bomuld 16/2 - 2 stk.

Alle fik stropper vævet på min nyanskaffede båndvæv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar