Sider

fredag den 8. august 2014

Yes, jeg gjorde det......


Nu har jeg snart været eks-ryger i fire år. Det kostede nogle ekstra kilo på sidebenene, og det blev ikke bedre af at blive fastansat i hjemmeplejen. Mange af de ældre har fyldte slikskåle stående - kun til os, og en slikmund som jeg har haft svært ved ikke at forsyne mig, og jeg er forfalden til Cola. Altså problemer med sukkerindtag/sødemiddel. Det er vel mere end et halvt år siden jeg holdt op med at forsyne mig i slikskålene, og i juni lagde jeg ud med LCHF, men det fungerede ikke. Indtaget af kalorier er alt for stort, så nu tæller jeg ganske enkelt kalorier og dyrker motion.

I fem uger har jeg fulgt løbeprogrammet "fra 0 til 5 km på 12 uger. Det har været hårdt, fordi mine lunger helt sikkert har taget skade af mange års rygning. Jeg har fra starten af hevet efter vejret, så jeg tvivlede på, om jeg ville være i stand til at gennemføre. Heldigvis er jeg stædig, men for 2 uger siden da jeg første gang skulle løbe i 4 min. hev jeg så voldsomt efter vejret, at jeg faktisk var overbevist om at jeg ikke ville kunne gennemføre i dag, hvor jeg skulle gå i 2 min., løbe i 8 min., gå i 5 min. og løbe i 1 min.
Jeg lagde ud i et meget langsomt tempo, og det lykkedes. Det kræver vilje, men hvor er det en fed følelse at overvinde sig selv, og nu tror jeg faktisk på at jeg kan træne mig op til at løbe 5 km. Hensigten er dog bare en rundtur på knap 3 km hver anden dag - håber virkelig at kroppen kan holde til det, og at det når ønskevægten er nået, giver plads til lidt mere god mad.

Ønsker jer alle en dejlig dag derude.

6 kommentarer:

  1. Sejt gået Janne, du kan godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sabina. Ja, når jeg har forsøgt nogle gange lykkes tingene heldigvis ofte til sidst. :)

      Slet
  2. Godt gået Janne. Man kan hvad man vil, men det er hårdt at komme dertil :-). Tillykke med det. Mange hilsener fra Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne. Jeg skal vist bare bruge lang tid (læs: år) på den mentale bearbejdelse for at nå dertil :)

      Slet
  3. Godt jobbet! Jeg har også begynt å trene igjen etter en laaaang pause, og noen klo for mye. Det er hardt, men det gjør godt!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne. Jeg har aldrig tidligere lykkedes med at løbe, så følelsen af at det lykkes nu er bare ubeskrivelig :)

      Slet