Sider

torsdag den 30. januar 2014

Så gik endnu en uge......

...og en uge som jeg ikke ønsker at gentage!!!!

Mandag i sidste uge fik jeg monteret nye vinterdæk på bilen.

Onsdag fik jeg virus på pc'en.

Torsdag da jeg skulle aflevere den i edb-butikken til rensning, var jeg punkteret på det ene hjul, og boltene sad så fast, at jeg ikke selv kunne løsne dem, så jeg måtte vente på Falck. På vejen fik jeg afleveret hjulet hos QuickPot.

Fredag kunne jeg hente pc'en igen, og på vejen hjem fik jeg skiftet hjul hos QuickPot, kvit og frit, - fin service. Desværre fik jeg også at føle betydningen af det gamle ordsprog "Utak er verdens løn" (læs: "Af og til mistolkes ens gode intentioner"). I en god mening fortalte jeg i en gruppe på facebook, hvilken internet side jeg befandt mig på, da min pc "låste" af en virus. Det faldt absolut ikke i god jord.

Fredag, lørdag, søndag, mandag og i går var arbejdsdage.

I otte år har jeg siddet i bestyrelsen for den lokale idrætsforening, de sidste år som kasserer, og regnskabet skulle være færdigt og underskrevet til at blive revideret mandag og så skulle det udskrives og mangfoldiggøres inden generalforsamlingen i aften.

I middags umiddelbart efter jeg havde spist frokost tabte jeg min guld-fyldning, så jeg måtte haste til tandlægen. Heldigvis kunne den renses og genbruges. Nu håber jeg den holder. Nåede lige akkurat hjem inden jeg skulle afsted til møde i lokalhistorisk samråd. Efter det møde havde jeg lige en time hjemme til at udskrive og kopiere regnskabet inden generalforsamlingen.

Når nu jeg havde forsøgt at være i god tid med alting hvorfor i alverden skulle jeg så alligevel halse afsted i sidste øjeblik? Nå, pyt - jeg har forladt bestyrelsen, og når den nye bestyrelse har konstitueret sig, kan jeg videregive opgaverne.

Jeg har fire fridage mere foran mig og de skal bruges til at færdiggøre et patchwork babytæppe til bonusdatteren. Jeg har allerede pakket tre trøjer, to par strømper og en hue. Forhåbentlig kan det sendes lørdag.

Alt i alt en hektisk uges tid, men jeg lever da endnu. En del erfaringer rigere og en pæn sum fattigere.
Januar har bare ikke været min måned. Februar kan kun blive bedre............

4 kommentarer:

  1. Uh ha Janne sikken måned - du ønskes lykke til med februar. I hvert fald synes jeg altid det er rart, når januar er forbi, men det er nu mere på grund af, at jeg ikke bryder mig om den mørke tid. Det er dog blevet lettere efter, at jeg er begyndt at strikke. I modsætning til FB, så vil jeg nu altid synes, at det er rart at få at vide, hvor der er virus i omløb. Håber dagen i dag bliver din

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Jeg tror faktisk at sneen har været med til at hjælpe mig igennem. Regn og slud gør mig i dårligt humør, hvorimod sne, selv med fygning, gør mig i bedre humør.

      Slet
  2. Jeg så faktisk du blev overfuset på FB og følte med dig..der ER bare nogen der elsker at piske en stemning op...god vind fremover ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din medfølelse, Marianne :)
      Har lige haft besøg af min kusine og ville vise hende tråden, men den er pist væk.

      Slet