Eva Jørgensen

Den første hørte jeg sidste år og først på året i år har jeg hørt efterfølgeren. Bøger der beskriver mange ting som man kan nikke genkendende til - især når man, som jeg, har nogle år på bagen.

 

 



Vi ses i morgen er en beretning om at miste den, man elsker, uden at miste sig selv. Om kaos og kærlighed. Og måske mest af alt om troen på livet.

Eva Jørgensen og hendes kæreste Steffen Knudsen står midt i livet. De skal have barn og planlægger bryllup. Alt er idyl, bortset fra en lille sitren i Steffens ene arm. Den breder sig, og en dag falder dommen. Steffen har en aggressiv, altødelæggende form for sklerose, ALS.
Eva oplever som nærmeste pårørende sygdommens fremadskriden med alt, hvad det indebærer af afmagt, sorg, frustration og vrede. Hun ser sin mand og sit liv forandre sig radikalt. Konfronteres med både sine egne og omverdenens krav og forventninger til rollen som pårørende. Samtidig skal hun håndtere sine egne følelser i et forhold, hvor blancen forskydes mere og mere.
Oven i det hele er der rollen som nybagt mor. Ti måneder efter deres søns fødsel slutter Steffens liv.

Vi ses i morgen vil være en stor støtte for alle, der er tæt på et menneske med en alvorlig, uhelbredelig sygdom. Eva Jørgensen fortæller ærligt om den skyld og de tabuer, der er forbundet med at være nærmeste pårørende til et meget sygt menneske.

Eva Jørgensen (f. 1963) er jornalist ved Danmarks Radio.

(Lånt herfra)

 

I 2007 udkom bestselleren "Vi ses i morgen", hvor Eva Jørgensen fortalte om det år, hvor hendes mand, Steffen, blev alvorligt syg og døde ti måneder efter deres søns fødsel. Efter Steffens død vidste Eva lige så lidt som omgivelserne, hvordan hun skulle håndtere sin sorg. Det fandt hun ud af. "Fugl foruden vinger" beskriver hendes erfaringer. Bogen begynder, hvor "Vi ses i morgen" slap: Ved Steffens død. Herfra fortæller Eva historien kronologisk, med replikker ind imellem, i samme stil som "Vi ses i morgen". Hun fortæller om begravelsen; om lettelsen over at blive fri af det store ansvar det er at passe et dødssygt menneske; om at skulle finde en ny identitet: er hun enke eller single?; om hvordan hun kaster sig over arbejde, så hun ikke mærker smerten og savnet, og om endelig at græde og savne. Og ikke mindst om, hvad der sker, da hun begynder at kunne se lys for enden af tunnelen.                    
(Lånt herfra)