Sider

søndag den 2. februar 2014

Babytæppe til Anders

I går formiddags tog jeg min nabokone med til Postgaardens Patchwork. Jeg manglede en koboltblå quiltetråd - hun manglede noget råhvidt stof. Vi havde valgt et heldigt tidspunkt for det væltede ind med kunder efter vi var kommet.

I går eftermiddags inviterede jeg omtrent mig selv på middag her, så jeg pakkede bilen med symaskine og sytøj, og for en sikkerheds skyld også strikketøjet.

Jette fik syet en barnevognspude og monteret en suttesnor mens jeg arbejdede på at quilte mit babytæppe. Aftensmaden klarede Jette. Jeg tilbød at hjælpe, men Jette så bare på mig og sagde: "Tror du ikke bare du er i vejen?" :) Jeg er ikke nogen ørn i et køkken og det ved både Jette og jeg, så fik lavet lukkekanten til tæppet - og efter en stærk men lækker wok-gryde kunne jeg sy lukkekanten på, og sy den til i hånden foran fjernsynet i stuen. En hyggelig og produktiv dag i dejligt selskab.

Her er så det færdige tæppe.
Anders' mor har ønsket farverne blå, grøn og orange.

Stof og mønster er købt hos Postgaardens Patchwork

1 kommentar: