
Har set den igen her til morgen. Vil så gerne finde et bur og prøve at indfange den. Tilsyneladende er der ingen som mangler den. Jeg vil prøve at kontakte dyrlægerne, når de "vågner". Måske har de et bur jeg kan låne.
Her er en collage med nogle af de ting jeg har strikket i 2009 og 2010. Har vist ikke fået alle par strømper med, men det går jo nok. Cardigan'en i regnbuefarvet Kauni garn blev for lille efter filtning i vaskemaskine. Derfor bruger jeg nu tørretumbleren til filtning, da den er nem at stoppe for prøvning. Ballonkjolen blev også i det mindste, så den er solgt og går nu rundt i det Århusianske. Den skal strikkes på et senere tidspunkt, men løst og i håndspunden garn. Begge par filtede futter er slidt op, og nu har jeg købt hjemmesko med fast sål. Det er så behageligt ikke at skulle skifte for at hente ting i garagen eller på tørresnoren.
Hvornår mon jeg bliver mobbet med blålige farver??????