Sider

mandag den 17. april 2023

Påsken

 I år er det min tur til at arbejde stort set hele påsken. Til gengæld havde jeg fri i 9 dage henover Palme-weekenden. Turen gik til Sønderjylland til sønnen og dennes familie. Først udsat et par dage fordi de var syge, men derefter et par dejlige dage i familiens selskab. Mandag aften blev kalendergaven indløst. Et foredrag sammen med sønnen i Alsion med “Rolf & Ritter”. Skønt, både selskabet og foredraget. Interessant at høre ting bagom touren i TV.


En dag i Danfoss Universe hvor jeg aldrig havde været. Et skønt sted især for børnefamilier, det kan anbefales. Sønnen og jeg ville have været i “Beat the Storm” og haft en duel på ræs i “VR Bumper Cars”  men køerne var lidt for lange, når svigerdatter og børnebørn skulle vente. For børnebørnene var  legepladserne et hit.


Onsdag før påsken gik turen hjem igen med adskillige stop på vejen. Først en tur over grænsen for at proviantere lidt. Et stop hos Kludemanden i Harlev hvor der blev købt til et par bh-sæt. 


Næste stop hos Gavlhuset i Sønderup, hvor det blev købt et scoring board og noget karton.


I Brønderslev blev der handlet bomuldsgarn og stømpegarn hos Mayflower 


- og sidst men ikke mindst blev pakken fra Allerup Strik hentet i Brugsen i Hundelev. Det er planen at det skal blive til Tweedie af Hanne Falkenberg.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar