fredag den 14. april 2017
Kunsthåndværk, Isager og gudstjeneste
I går ved middagstid tog jeg på tur, først til Isagers nye butik i Tversted. Løvfald har spøgt i mit hoved denne vinter, og nu skulle det være. I mit garnlager har jeg 2 nøgler Alpaca 1 farve 47, men det er ikke nok, så der var en god undskyldning for en tur til Tversted.
Bagefter besøgte jeg kunsthåndværkermarkedet i Den svenske Sømandskirke i Hirtshals, den ene af mine spindeveninder havde en stand. Der var mange fine ting, og skulle du have lyst er der også åbent i dag fra kl. 11-16. Du kan se grønlandske sælskindsting, vanter, pandebånd, hjemmesko etc., smykker, kurve, tasker, træting etc. Dertil kommer Bjesk og nyristede kaffebønner.
Kl, 16 tog jeg til gudstjeneste i Lyngby kirke - overraskelsen var stor da midtergangen var dækket med et langt bord, og vi fik serveret lam, knækbrød og pesto - dertil rødvin og kaffe. Nadveren var et flutes som vi hver især brækkede et stykke af og dyppede i rødvinen. Præsten uden præstekjole og syngende duet med kirkesangeren. Helt i påskestil og moderne. Dejligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar